Fakta om Accent 26 Historie

Accentens historie.


Accenten blev tegnet i 1974 af Peter Norlin, og var fra begyndelsen en ren one-off båd tegnet med henblik på kapsejlads. Prototypen blev bygget af Arne ”Nautor” Jonsson i en gammel skolebygning i Spillersboda i Roslagen. Båden blev bygget i træ og med et elegant hvælvet flushdæk. I 1974 sejledes der ¼ ton cup i Malmø, med mere end 40 deltagende både. Accenten med Peter Norlin ved roret vandt klart. Den nærmeste konkurrent var Rolf Magnusson i den båd, som var prototypen til Albin 78.


VM-sejr var på dette tidspunkt ensbetydende med serieproduktion, og Accenten i den form vi nu kender den med overbygning og familievenlig indretning kom til verden. Sammenlignet med Norlins Scampi repræsenterede Accent en klar udvikling af linierne i skroget. Accentens prismatiske koefficient var højere, hvilket betyder at deplacementet er fordel mere ud mod enderne. Scampis undervandskrog i profil var en del af en cirkelbue, Accenten bleve nærmest frisbee formet, hvilket gjorde båden hurtigere p.g.a længere effektiv vandlinie i skroget.


Sejlegenskaberne og bådens smukke udseende gjorde at båden hurtigt blev populær. I de første år blev der sejlet megen kapsejlads, og i slutningen af 1970erne var Accenten en af de største klasser i Lidingø Rundt i Stockholm.


En måde at holde prisen nede på var at sælge bådene som ¾ fabrikat. Producenten Albin Marin leverede de fleste Accenter som ¾ fabrikat. Dette indebærer at båden leveredes med et inderskrog i glasfiber på hvilken den præfabrikerede aptering i træ enkelt kunne monteres.


Alle Accenter leveredes med motoren i forpiken. Motorens placering i forpiken giver en bedre balance i både.


De ca. 50 første Accenter produceres med brøkdelsrig, men derefter blev bådene udstyret med masthead rig med dobbelte undervanter.


Der sejler i dag Accenter i Sverige, Norge, Danmark og Finland. Der blev i alt fremstillet cirka 650 både i årene fra 1976 til 1980.