Dieseltank

Diesel stank i kahytten eller fedtet brun hinde på skroget under bundbrædderne.


Hvis der er en utæthed i brændstofsystemet vil man kunne opleve problemer med dieselstank i kahytten eller en fedtet brun hinde på skroget under bundbrædderne.

Der er følgende mulige årsager til problemet:

•Påfyldningsslangerne er utætte. Hvis tanken fyldes så dieselen står op i påfyldningsrøret kan der sive diesel ud ved påfyldningsstudsen. Kontroller slangen og spændbånd ved dæk og ved tankens overkant.


•Dieseltanken er utæt. Tanken kan være tæret igennem uden at det ses tydeligt, og slammet i tanken kan forhindre dieselen i at fosse ud. Udskift tanken.


•Spildt diesel fra rensning af vandudskiller eller udluftning af brændstofsystemet. Denne diesel skal bare tørres op med det samme, så bør det ikke blive et problem.


•Utætte brændstofslanger eller utætte pakninger omkring vandudskiller eller brændstofpumpe. Hvis dette er tilfældet har man sikkert også problemer med luft i brændstofsystemet, hvilket vil forårsage motorstop efter nogen tids kørsel.